Viborgs ældste løb

Søndersøløbet har igennem mere end 100 år været med til, at samle løbere i alle alder fra Viborg, til en storslået dag med masser af gode oplevelser og minder.

Søndersøløbet

Søndersøløbet har igennem de sidste 100 år været med til, at samle løbere i alle alder fra Viborg, til en storslået dag med masser af gode oplevelser og minder.

Historie


Søndersøløbet er det ældste løb i Viborg. Den 30. maj 1910 stillede 7 løbere til start ved Søndersø i Viborg, i det der regnes for det første Søndersøløb.

I referatet fra Viborg Stiftstidende d. 1. juni 1910 stod der følgende:

Viborg Fodsports-Forening afholdt mandag aften det årlige terrænløb omkring Søndersø. Der blev startet ved GL. Brænderi og opløbet fandt sted ved broen mellem søerne. Skønt vejret var meget dårlig, var der dog 7, der startede, og alle fuldførte løbet. En af løberne var ikke mere forknyt, end at han svømmede over Søndermølle Å. Han nåede dog ikke at blive mere end nr. 4 i rækken. Nr. 1 blev Ludvig Lassen i 23.00, nr. 2 Carl Jensen i 23.12, nr. 3 Fritz Friis 24.30.

Viborgs ældste løb havde som 1. præmie udsat et smukt vandrebæger af bryggeriet “Odin”, der skal vindes 3 gange for at blive ejendom. Nr. 2 og 3 fik henholdsvis foreningens Sølv- og Bronzemedalje

Søndersøløbet er et løb rundt om Søndersø i Viborg, hvor ruten måler 5,7 km. Det blev afholdt i perioden fra 1910 til og med 1922, derefter lå det stille indtil 1940 hvor det blev genoptaget frem til 1947.

Igen i 1952 fik Viborg et løb rundt om Søndersø og det har været afviklet samme sted lige siden hvert år. I de første mange år var der kun få deltagere i Viborgs ældste løb, Søndersøløbet. I 1952 var der 21 deltagere, i 1962 50 og først i 1975 rundede løbet 100 deltagere. Op gennem 80-erne og 90-erne er det ikke blot eliteløbere der stiller til start, men løbet i Viborg har fået en bred opbakning fra motionister. Nu stiller mere end 800 til start hvert år til løb rundt om Søndersø i Viborg.

Engang hed det sig, at man ikke var rigtig Søndersøløber, hvis man ikke kunne løbe under 30 minutter rundt om søen i Viborg, ja nogle mente endda at man skulle ned under 20 minutter! Den nuværende rekord i Viborgs ældste løb indehaves af Thijs Nijhuis som i 2020 løb på 16.56 min.!

Søndersøløbet er et traditionsrigt løb i Viborg og alle er inviteret med til løbefest. Løb har altid været en god måde at samle borgerne på til en festdag, og i Viborg har vi sammen fejret løb igennem 109 år.

Vi kan, – både børn og voksne, løbe, gå og heppe sammen til løb i Viborg.

Det vigtigste er dog at være en del af Viborgs Løbefest, hvor alle er velkomne uanset alder og løbetid, både såvel som deltagere og tilskuere ved Viborgs ældste løb!

Vi glæder os til at se jer ALLE til løb i Viborg.