Søndersøløbet Special

For alle der har en psykisk lidelse eller en funktionsnedsættelse i form af et fysisk- eller udviklingshandicap.

Søndersøløbet Special
Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til Søndersøløbet Special.

Hvem kan deltage?
Løbet er for alle, der har en psykisk lidelse eller en funktionsnedsættelse i form af et fysisk- eller udviklingshandicap.
Specialklasser, specialskoler, støttecentre, aktivitetssteder, uddannelsessteder i Viborg Kommune samt institutioner m.v. fra andre byer i det midtjyske inviteres til løbet.
OBS: hjælpere, personale, lærer mm. skal ikke tilmeldes da de løber gratis med, dog uden startnummer - tidtagning - forplejning og T-shirt.

Hjælpermidler
Deltagerne opfordres til kun at anvende hjælpemidler, der er absolut nødvendig for at kunne deltage i løbet.
Hvis deltageren ikke bruger hjælpemidler til daglig, anvendes disse heller ikke under løbet. I tilmeldingen angives det om deltageren anvender hjælpemiddel under løbet. El cykel/løbehjul er ikke tilladt.

Rute
I år har du mulighed for at vælge mellem 2 ruter.
Rute 1: ca. 5,7 km. Rundt om Søndersø – inkl. tidtagning

Præmie: Medaljer til alle + præmie til 1-2-3 plads.
Rute 2: Ca. 1,6 km. Fra start område – rundt langs Golfhotellet – op ad Randersvej – hen til Asmild kirke/grus sti (se kort) - INGEN tidtagning.
Præmie: Medaljer til alle. Rutevalg angives ved tilmelding.

Tilmelding
Tilmelding og betaling skal ske online her.
Startnummer og T-shirt kan afhentes hos Viborg Idrætsråd i ugen op til løbet.

Pris
Til og med den 7. maj 2023 Kr. 175,- inkl. T-shirt og navn på startnummer
Fra den 8. maj – til og med løbsdagen kr. 200,- (uden T-shirt og navn på startnummer)

Diplom
Diplom kan printes på Raceresult, hvor løbetider også bliver offentliggjort.

Diverse
Dit løbenummer er personligt. Hvis du bliver forhindret i at deltage og en anden
overtager dit nummer, skal vedkommende kontakte personalet i teltet inden start.

Der forefindes toiletter ved START området.
Ved målstregen er der vand/juice, frugt og pølsehørn til alle løbere

Skulle du have yderligere spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i folderen,
er du velkommen til at kontakte:

Viborg Idrætsråd
Maiken Nyberg Nielsen
Tlf. 2262 4730
Mail

Program
Kl. 11.00 Udlevering af løbetrøjer og startnumre.
Der kan hentes startnumre helt frem til løbsstart.

Kl. 12.45 Fælles opvarmning
Foregår ved start/målområdet
v. Golf Hotel Viborg, Hans Tausens Allé 2, 8800 Viborg

Kl. 13.00 Løbet starter

Kl. 14.30 Præmieoverrækkelse